Hvem er Ravnsborg Skytteforening?
Vi er en imødekommende klub der byder alle velkommen uanset om du vil skyde på idrætsniveau eller du er til hyggeskydning.
Vores trænere er entusiastiske og dygtige. Deres viden og erfaring vil de benytte til at tage god hånd om dig i et forløb der starter med den basale våbenlære og håndteringen af våben. Når dette er på plads, du har lært at skyde og efterhånden som dine præstationer og resultater stiger, vil træningen ændre sig herefter, kun for at du skal udvikle dig og blive en endnu bedre skytte.
Du vil blive klædt på med mere udstyr der kun vil give dig bedre fordele samt forbedre dine skydefærdigheder.
Udstyr
Alle gode skytter benytter udstyr, og der bliver ikke sparet. Våben, skydejakker og udstyr der er med til at forbedre dine skydeevner, stiller foreningen til rådighed. Du kan også købe alt du skal bruge til skydning igennem foreningen, så nu er det bare dig der skal komme.
Arrangementer og stævner
I Ravnsborg Skytteforening har du som skytte, mulighed for at deltage i alle former for konkurrencer inden for skydning.
Det er op til den enkelte skytte om denne har lyst til at deltage.
- Klubmesterskaber
- Danmarksmesterskaber
- Landsdelsmesterskaber
- Terrænskydninger
- Indbudte stævner i andre foreninger
For de unge
Har vi et ungdomsudvalg, som sørger for at der bliver afholdt arrangementer (overnatninger, hygge og sjov m.m.) i klubben for børnene.
Du er velkommen til at kontakte dem hvis du har forslag – se under kontakter.